Alle nyheder
February 19, 2024

Villadsen satte gang i FC Nordsjælland

Det duftede af lokalopgør, da FC Nordsjælland og Lyngby indledte Superliga-sæsonen efter julepausen.

Så fik vi skudt Superligaen i gang efter et par måneder, hvor jul og nytår blev afviklet, og på Right To Dream Park i Farum havde FC Nordsjælland fordel af hjemmebane mod Lyngby.

Et vigtigt opgør for begge mandskaber - for værterne i bestræbelserne på at holde fast i topholdene, mens gæsterne fra Lyngby gerne vil endnu længere væk fra de tungere placeringer i landets bedste række.

Første halvleg så ud til at blive uden scoringer, men i det 44. minut bragte gæsterne sig i front, og der var udsigt til en tung pause for Oliver Villadsen og holdkammeraterne hos FC Nordsjælland.

Lige indtil Oliver i overtiden sørgede for en udligning til 1-1.

Det blev startskuddet til FCN-dominans, som i anden halvleg scorede yderligere to gange, inden gæsterne i kampens overtid reducerede en enkelt gang.

Stort tillykke med scoring og sejr til Oliver, Mads og resten af hjemmeholdet.