0-0 mod Skotland i Parken og en 3-0 sejr på udebane mod Grækenland var indledningen på Danmarks VM-kvalifikation, og der var især én spiller, de danske fans var tilfredse med.
Efter 0-0 kampen mod Skotland blev Mikkel Damsgaard kåret som Danmarks bedste spiller af de danske fans.
Han ville nok hellere have haft en sejr, men omvendt var kåringen et bevis på, at Mikkel igennem en længere periode har ramt det niveau, han er kendt for.
Og det stoppede ikke der.
I Grækenland, få dage senere, var Mikkel atter i den danske startopstilling, og det var ham, der åbnede scoringen på vej mod en flot 3-0 sejr.
Efter 32 minutter snurrede Mikkel rundt om sig selv og sparkede Danmark i front med en Damsgaard-klassisk.
Efter kampen i Grækenland blev Mikkel igen kåret som Danmarks bedste spiller.
I Parken mod Skotland og i Grækenland var både Morten Hjulmand, Joakim Mæhle og Rasmus Nissen Kristensen også med i den danske opstilling.
Stort tillykke med både scoring og point.