Alle nyheder
November 14, 2022

Så lykkedes det for Viktor Kristiansen

Efter 73 kampe kom venstrebacken på måltavlen i udekampen mod AGF.

Så lykkedes det endelig for Viktor Kristiansen (Foto: Getty Images).

Efter 73 kampe for FC Københavns bedste mandskab, kom han på måltavlen i åbent spil, og det gjorde han i Aarhus, hvor han cementerede gæsternes 2-0 sejr over AGF.

Målet scorede han i kampens tillægstid, og som billedet viser, var det en ganske fin følelse.

"Jeg modtog bolden på kanten af feltet, og så var det bare en hård vrist i det korte hjørne. Det er jo noget, jeg har trænet på, for jeg har godt nok hørt meget for, at jeg altid skød langt over", sagde en grinende Viktor til FCK TV.

Han ærgrer sig lidt over, at der nu venter en lang juleferie, for takterne har været gode over en længere periode, som han siger.

"Potentialet i den her gruppe er kæmpe stort, og nu får vi heldigvis god til at finpudse tingene på træningsbanen, og så står vi knivskarpe til foråret, hvor vi skal jagte det danske mesterskab", lød det fra Viktor.

Med sejren overvintrer FCK-mandskabet på tredjepladsen med otte point op til førstepladsen.

Kæmpe stort tillykke med både sejr, scoring og jubelsprint.