Alle nyheder
August 28, 2022

Premier League-debut til Mikkel Damsgaard

Danskerglade Brentford sendte i Premier League-opgøret mod Everton endnu en dansk landsholdsspiller på banen.

Han havde allerede optrådt for Brentford, i Carabao-cuppen mod Colchester, men lørdag kom den store dag så, da Mikkel Damsgaard debuterede i den engelske Premier League efter skiftet fra Sampdoria og Serie A.

Mikkel indledte kampen mod Everton på udskiftningsbænken, men med et kvarter tilbage kom den danske landsholdsspiller på banen, og få minutter senere jublede han sammen med sine holdkammerater, da Vitaly Janelt udlignede til 1-1.

Det blev også kampens resultat på Brentford Community Stadium, og Brentford er dermed placeret på en 9. plads - næste opgave for Mikkel og holdkammeraterne er en udekamp mod Crystal Palace.

Stort tillykke med Premier League-debuten, Mikkel.