Alle nyheder
September 30, 2023

Oliver Sørensen strålede i storkamp i Parken

Lørdag eftermiddag var der storkamp i Parken, og det blev mest festligt for gæsterne.

Oliver Sørensen har længe imponeret på FC Midtjyllands midtbane, og lørdag eftermiddag leverede han endnu en overbevisende indsats, da FC København var vært for FC Midtjylland i et udsolgt Parken.

Superliga-braget endte dog med at blive mest festlig for de medrejsende fans fra Jylland, da FCM-mandskabet vandt opgøret med 2-0, og Oliver spillede i den grad en rolle i en kamp, hvor Valdemar Lund spillede fuld tid hos FCK'erne, mens Nikolas Dyhr kom på banen for midtjyderne i anden halvleg.

Først havde Oliver næstsidste fod på bolden, da Brynhildsen efter en klassisk skudfinte bragte FCM foran 1-0 efter lidt over en times spil, og 10 minutter senere havde Oliver så som den sidste en kontrolleret venstrefod på 2-0 målet, da han styrede Simsirs geniale forarbejde i nettet.

FCK-mandskabet formåede ikke at svare igen, og dermed rejste Oliver og holdkammeraterne fra hovedstaden med alle tre point.

Stort tillykke med oplæg og scoring, Oliver - stærkt arbejde.