Alle nyheder
June 14, 2022

Nikolas Nartey forlænger med VfB Stuttgart

Lige nu er Nikolas Nartey på vej tilbage efter en knæskade, men troen på den 22-årige dansker er ikke aftaget i Bundesligaklubben VfB Stuttgart.

Parterne underskrev onsdag en forlængelse af kontrakten, så den nu løber frem til sommeren 2025.

- Nikolas er dansk U21-landsholdsspiller, på grænsen til det danske A-landshold, og vi er overbeviste om, at efter genoptræningen, og med opstarten til den nye sæson, vil han hurtigt bygge videre på den positive udvikling, siger  Bundesligaklubbens sportsdirektør Sven Mislintat.

Den oprindelige aftale stod til at udløbe næste sommer, men nu løber kontrakten altså i yderligere to år.

I sommeren 2019 skiftede Nikolas Nartey fra FC Köln til VfB Stuttgart, og trods udlejninger til Hansa Rostock og SV Sandhausen tror storklubben i den grad på Nikolas - hvilket forlængelsen understreger.

Stort tillykke med den, Nikolas - vi glæder os til at følge dig tæt i de kommende år.