Alle nyheder
August 24, 2025

Fra London til den engelske sydkyst

Mads Roerslev har underskrevet en fireårig aftale med Southampton FC. Dermed forlader han Brentford FC, hvor han nåede at spille 146 kampe.

I sommeren 2019 forlod Mads Roerslev FC København for at tiltræde hos Premier League-klubben Brentford FC.

I det vestlige London passede Mads sit arbejde så godt, at han fandt vej til klubbens bedste mandskab, og siden blev det til 146 kampe.

Nu har Mads vendt London ryggen for i stedet at spille fodbold på den engelske sydkyst hos Southampton FC.

Parterne har underskrevet en fireårig aftale, og den 26-årige dansker har allerede fået sin debut for sin nye klub.

- Jeg er en meget glad mand. Op til aftalen havde jeg flere gode snakke med cheftræneren, og jeg ved, at Southampton er et stærkt hold, der gerne vil kontrollere kampene. Det er et hårdt arbejdende hold, hvilket passer perfekt til min spillestil, så det hele er meget positivt, siger Mads til klubbens hjemmeside.

Stort tillykke med skiftet, Mads - vi ser frem til at følge dig på St. Mary's Stadium.