Alle nyheder
August 22, 2022

Første Prag-scoring fra Asger Sørensen

Sparta Prag har masser af dansk islæt med cheftræner Brian Priske samt Casper Højer og Asger Sørensen på banen.

Asger Sørensen (Foto: Sparta Prag) har indtaget det centrale forsvar hos den tjekkiske storklub Sparta Prag, der har danske Brian Priske som cheftræner.

I den seneste kamp i Fortuna Liga, Tjekkiets bedste række, var Asger atter i startopstillingen i udekampen mod Mlada Boleslav, men det begyndte ikke godt for gæsterne.

Værterne gik nemlig til pausen med en 1-0 føring, men tingene blev vendt rundt i anden halvleg, hvor et smukt, dansk samarbejde blandt andet gav noget at glæde sig over i Sparta Prag-lejren.

Casper Højer sørgede nemlig for oplægget, da Asger headede Sparta Prag i front med 2-1, og inden slutfløjtet gjorde gæsterne det også til 3-1 - dermed fik Prag-mandskabet den tredje turneringssejr i træk.

Stort tillykke med både scoring og sejr - held og lykke med næste opgave som er en hjemmekamp mod Bohemians 1905.