Alle nyheder
June 14, 2022

Første Mads Hansen-scoring i FCN-trøjen

Mandag aften var der Superligafodbold i Aarhus, hvor AGF jagtede top-6, mens gæsterne fra FC Nordsjælland omvendt var på udkig efter den første sejr siden august 2021.

BTAM havde spillere på begge sider af midterlinjen, da Jesper Hansen var på plads i målet hos værterne, mens Oliver Villadsen og Mads Hansen (Foto: Getty Images) var med i startopstillingen hos gæsterne.

Sidstnævnte fik en central rolle, da Mads scorede sit første mål for FCN, da han efter 75 minutter udlignede til 2-2.

Fem minutter senere lykkedes det også FCN-mandskabet at score sejrsmålet, og dermed kunne gæsterne endelig lade sejrssangen gjalde igen efter en gevinst på 3-2.

Stort tillykke med både scoring og sejr til Mads & Co.