Alle nyheder
November 13, 2023

Endnu en BTAM-spiller er landsholdsklar

Sporting Lissabon-spilleren Morten Hjulmand skal med mod Slovenien og Nordirland.

Den 7. september 2023 gik en stor drøm i opfyldelse for Morten Hjulmand.

Den dag debuterede han nemlig på Danmarks fineste fodboldhold, og det gjorde han i Parken, da det danske landshold vandt med 4-0 over San Marino.

I den kommende tid får Morten mulighed for at øge antallet af landskampe, da han er udtaget til Kasper Hjulmands trup til EM-kvalifikationskampene mod Slovenien og Nordirland.

Det første opgøre spilles på lørdag i Parken, hvor der er udsolgt, og tre dage senere går turen til Belfast for at møde Nordirland.

Stort tillykke med udtagelsen - vi glæder os til at følge Morten og de øvrige BTAM-spillere i truppen - held og lykke med at sikre EM-billetten.