Alle nyheder
June 7, 2023

BTAM-spillere er klar til at jagte EM-pladsen

Kasper Hjulmand, som netop har forlænget sin aftale som dansk landstræner, har udtaget sin trup til de kommende EM-kvalifikationskampe.

Fredag den 16. juni spiller Danmark i Parken, hvor modstanderen er Nordirland i EM-kvalifikationen.

Tre dage senere er scenen Ljubljana, hvor Slovenien er vært, og landstræner Kasper Hjulmand har udtaget sin trup til de kommende opgaver, og flere BTAM-spillere er blandt de udvalgte.

Frederik Rønnow fra tyske Union Berlin er igen en del af målmandsteamet efter en forrygende sæson, hvor Berlin-klubben kvalificerede sig til Champions League.

Den nykårede tyrkiske mester, Victor Nelsson fra Galatasaray, er ligeledes en del af truppen, og det samme er Joachim Mæhle fra italienske Atalanta naturligvis.

Leeds Uniteds Rasmus Nissen Kristensen er også en del af truppen, det samme er Mikkel Damsgaard fra Brentford FC, og så er Morten Hjulmand også udtaget - en mand der som anfører netop har været med til at sikre Lecce endnu en sæson i Italiens fineste fodboldrække, Serie A.

Stort tillykke med udtagelsen - vi glæder os til at følge jer alle i nationalfarverne.