Alle nyheder
September 18, 2022

Assist fra Rasmus Højlund sikrede sejr

Rasmus Højlund fortsætter med at imponere i den italienske Serie A.

Hvem fører den italienske Serie A?

AC Milan? Eller Inter? Roma? Napoli?

Næh, det gør Atalanta med Joakim Mæhle og Rasmus Højlund (Foto: Getty Images) på holdet.

Begge var med søndag, da Atalanta besøgte Rom, Roma og José Mourinho, og den største fest landede hos gæsterne.

Atalanta vandt nemlig med 1-0, og dermed forsvarede Rasmus og Joakim førstepladsen i den italienske Serie A sammen med holdkammeraterne.

Rasmus fik endda en hovedrolle, da han sørgede for oplægget til kampens enlige scoring, som Scalvini satte ind efter 35 minutter.

Dramatik var der også i Rom, da hjemmeholdets cheftræner José Mourinho i begyndelsen af anden halvleg fik et direkte rødt kort efter en lille times spil.

Med sejren fører Atalanta Serie A med 17 point efter syv kampe, og næste kamp efter landskamppausen bliver en hjemmekamp mod Fiorentina.

Stort tillykke med sejren - og assisten til Rasmus.