Zanka tryllede med ydersiden

Normalt er det ikke Mathias "Zanka" Jørgensens (Foto: Huddersfield) job, at sørge for oplæg til scoringer, men lørdag eftermiddag var det lige præcis det, han gjorde. Og hvilket oplæg! 

På hjemmebane spillede Huddersfield mod Watford i den engelske Premier League, og Zankas genistreg kom ved stillingen 0-0 i kampens overtid, da han med højre yderside spillede bolden mellem benene på en Watford-forsvarer og hen for fødderne af Tom Ince, som let sparkede bolden i nettet.

1-0 sejren og de tre point kan vise sig at være guld værd for Huddersfield i bestræbelserne på at holde sig i den bedste engelske række, og med hos hjemmeholdet var naturligvis også Jonas Lössl.

Stort tillykke med assist og sejr til Zanka, Jonas og resten af Huddersfield-mandskabet.