Zanka i oplæggerens rolle

Både Jonas Lössl og Mathias "Zanka" Jørgensen (Foto: Getty Images) var med, da Huddersfield i weekenden spillede på hjemmebane mod Brighton i den engelske Premier League, og efter fire kampe uden sejr gjaldede sejrssangen atter hos Jonas, Zanka og holdkammeraterne.

Foran 24.018 tilskuere på John Smith's Stadium vandt Huddersfield med 2-0, og Zanka blandede sig endda i målscoringen på den måde, at han med en hovedstødsassist stod fadder til 2-0 scoringen lige inden pausen.

Huddersfield skal allerede på arbejde igen tirsdag, igen på hjemmebane, og denne dag er det storklubben Chelsea FC, der kommer på besøg

Stort tillykke med sejr  og assist - samt held og lykke mod Chelsea-mandskabet.