Mæhle jublede efter landsholdsmøde i Milano
Lørdag var der danskermøde i Milano, da AC Milan hjemme på Giuseppe Meazza var vært for Atalanta.
Med i hjemmeholdets forsvar var landsholdsanfører Simon Kjær, mens landsholdskollega Joakim Mæhle (Foto: Getty Images) indledte kampen på bænken for gæsterne.
Joakim kom på banen efter godt en times spil, og dermed var han med til at cementere Atalantas imponerende sejr på 3-0 over førerholdet i Serie A.
Atalantas cheftræner Gasperini udtalte efter kampen, at det var den bedste præstation i hans tid som cheftræner i Bergamo-klubben, som netop nu indtager femtepladsen i Italiens bedste række.
Stort tillykke med sejren til Joakim og holdkammeraterne i Atalanta.