Hattrick af Paul Onuachu
Topscorer i den belgiske Jupiler Pro League, Paul Onuachu (Foto: KRC Genk), sluttede 2020 af med en scoring, da KRC Genk sagde farvel til året med 1-1 mod Waasland-Beveren.
Onsdag aften var Paul atter på banen med holdkammeraterne, i udekampen mod Eupen, og den målfarlige angriber tog fat på 2021 på overbevisende måde.
Paul leverede nemlig et hattrick i 4-1 sejren - først bankede han bolden i nettet med venstrefoden efter en god vending på kanten af feltet, senere tilkæmpede han sig et straffespark, som han knastørt eksekverede, hvilket han gentog, da Genk-mandskabet fik endnu et straffespark.
Dermed nåede Paul op på imponerende 18 scoringer i 19 kampe i denne sæson, og det placerer ham på en suveræn førsteplads på topscorerlisten.
Stort tillykke med hattrick og sejr - samt held og lykke i den kommende kamp mod Kortrijk.