Onuachu rundede året af med endnu en scoring
På mange måder blev 2020 en underlig størrelse, men for Paul Onuachu (Foto: Getty Images) blev det også et år, der er værd at huske for det gode.
Genk-angriberen sluttede året af med endnu en scoring, da topklubben hjemme på Luminus Arena rundede 2020 af med 1-1 mod Wassland-Beveren.
Dermed er Paul alene på toppen af topscorerlisten i Jupiler Pro League - 15 gange var han på pletten i løbet af efteråret - og KRC Genk fejrer årsskiftet med en placering som nummer to.
Første opgave i 2021 bliver en udekamp, når Eupen den 6. januar er vært for Paul og holdkammeraterne - stort tillykke med endnu en scoring og et forrygende efterår.