Faghir lynede forgæves i Kronjylland
Fredag aften var Vejle Boldklub på besøg hos Randers FC i Superligaen, og med i gæsternes startopstilling var blandt andre Wahid Faghir (Foto: Getty Images).
Den 17-årige angriber var tæt på at score et drømmemål med venstrebenet mod FC Midtjylland for en uge siden, men bolden smækkede mod overliggeren - i Randers var den ikke i vejen.
Wahid slog nemlig til med sin tredje sæsonscoring, da han efter 33 minutter bragte vejlenserne foran 1-0, som også var stillingen efter de første 45 minutter.
Efter pausen viste det sig, at Wahids scoring ikke var nok, og Randers FC endte med at vinde opgøret med 3-1.
Ikke desto mindre stort tillykke med endnu en scoring, Wahid.