Debut til Mads Roerslev
Onsdag den 27. november 2019 vil for altid betyde noget for Mads Roerslev (Foto: Getty Images).
Den 20-årige tidligere FC København-spiller skiftede i sommers til Brentford FC i den engelske Championship, og onsdag aften fik han debut på klubbens bedste hold, som på udebane mødte Blackburn Rovers.
Resultatet var ikke så festligt for gæsterne - Blackburn-mandskabet vandt opgøret 1-0 - men Mads fik sine første små 15 minutter på Brentford FC's fineste hold, og det var han naturligvis stolt over.
- Men det er svært at være glad, for resultatet var skidt, sagde Mads blandt andet til Brentford FC's hjemmeside efter debutkampen.
Trods nederlaget - stort tillykke med debuten til Mads, vi glæder os til at se meget mere i den kommende tid.