To fra Jacob Bruun, en fra Victor Nelsson, og debut til Japhet Sery
I EM-kvalifikationen fortsætter det danske U21-landshold sin suveræne færden - senest gik det ud over Malta, som i Aalborg blev slået med 5-1.
Kampen var kun få sekunder gammel, da Jacob Bruun Larsen (Foto: Getty Images) skaffede danskerne en føring, og han nåede også at score til 4-0 på et straffespark lige inden pausen.
På det tidspunkt havde Victor Nelsson også blandet sig - han scorede til 2-0 - og i det hele taget leverede U21-spillerne en koncentreret indsats, som aldrig skabte tvivl om kampens udfald.
Selv om afgørelsen var faldet, vil Japhet Sery dog altid huske opgøret, for han blev nemlig skiftet ind til sin debut.
Så stort tillykke med scoringer, sejr og ikke mindst debuten til Japhet - stærkt gået.