U19-landsholdet klar til Elite Round
Det begyndte ikke ret godt for det danske U19-landshold, da de for nogle dage siden indledte EM-kvalifikationskampene på hjemmebane.
I det første opgør sikrede Finland sig en overraskende 2-1 sejr, og så var der pres på danskerne inden de to sidste opgør mod henholdsvis Færøerne og Frankrig.
Det første opgør mod Færøerne vandt Danmark med 2-0, og i den afgørende kamp mod Frankrig sikrede Danmark sig en sejr på 1-0, hvilket gav Danmark adgang til Elite Round i foråret 2020.
BTAM havde Daniel G. Andersen, Ahmed Daghim, Morten Frendrup, Oliver Sørensen, Gustav Mogensen, Nikolas Dyhr og Oliver Villadsen med i den danske trup.
Stort tillykke med pladsen i Elite Round.