Velkommen Victor

BTAM har tilknyttet endnu et af dansk fodbolds store talenter.

15-årige Victor Lind (Foto: BTAM) fra FC Midtjylland har sammen med sine forældre valgt BTAM til at varetage fodboldkarrierens udvikling, og Victor, der har sine rødder i Sønderjylland hos Løgumkloster og Haderslev fK, er kendt som en kreativ offensivspiller, som er stærk i presspillet samt meget løbestærk, og vi glæder os meget til at arbejde sammen med Victor og hans familie.

Sidst i oktober er han samlet med det danske U16-landshold til en træningssamling i Nyborg, men allerede nu står han noteret for to U16-landskampe, da Victor var med i Frankrig for en måneds tid siden, og her fik han sin landsholdsdebut den 25. september.

- Vi snakkede mere flere agenter, men jeg valgte BTAM, fordi de præsenterede et spændende set up. Det virker som et professionelt firma med styr på tingene, og det var det, jeg søgte, siger Victor Lind, som drømmer om en lang og flot karriere som fodboldspiller.

- I første omgang handler det om at etablere mig på FC Midtjyllands U17-mandskab, og så tager vi den derfra, men selvfølgelig har jeg som andre unge spillere drømme for fremtiden, og jeg har fuld tillid til, at BTAM kan hjælpe mig med at folde drømmene ud. Brian Steen Nielsen, som jeg talte med, er til at stole på, og det er vigtigt, understreger Victor Lind.

Velkommen hos BTAM, Victor - vi ser frem til et forhåbentligt langt og konstruktivt samarbejde.