Velkommen til Mads Kristian Hansen

BTAM har den store fornøjelse at byde velkommen til Mads Kristian Hansen (Foto: BTAM).

FC Midtjylland-spilleren er 16 år og en af klubbens mange profiler på akademiet, og allerede i efteråret 2018 debuterede han i Youth League.

Mads er FC Midtjylland-topscorer i U17 Ligaen med indtil videre 15 mål, og akademichef Flemming Broe har tidligere beskrevet offensivspilleren som teknisk stærk med store offensive kompetencer.

Fodboldopdragelsen fik Mads i Ikast KFUM og Ikast fS, og for nylig var han med FC Midtjyllands U17-mandskab i USA, hvor danskerne nåede finalen i Generation Adidas Cup - ikke mindst fordi Mads scorede kampens eneste mål i semifinalen.

Hjertelig velkommen, Mads - vi glæder os til at arbejde sammen med dig og din familie og til at følge din fortsatte udvikling på og uden for banen.