Uffe Bech klar for Greuther Fürth

Uffe Bech (Foto: Getty Images) er efter en langvarig skade stærkt på vej tilbage, og i resten af sæsonen bliver det Greuther Fürth i den tyske 2. Bundesliga, der får glæde af Uffes kvaliteter.

Bundesligaklubben Hannover 96 har nemlig udlejet Uffe for resten af sæsonen, og den 25-årige offensivspiller skal forstærke Greuther Fürth, så de kan slippe væk fra den nedre del af 2. Bundesliga.

Uffe skiftede i sommeren 2015 fra FC Nordsjælland til Hannover 96, og nu ser alle frem til, at Uffe genfinder sit høje niveau fra tidligere.

Stort tillykke med de nye udfordringer i Greuther Fürth - vi ser frem til at følge dig i forårets kampe.