To BTAM-spillere på årets hold

Spillerforeningens medlemmer har stemt, og stemmerne sendte både Mathias "Zanka" Jørgensen (Foto: Huddersfield) fra Huddersfield og Robert Skov fra FC København ind på årets danske hold 2018.

Mathias oplever sammen med blandt andre Jonas Lössl en hård sæson i den engelske Premier League, men Mathias har leveret på et meget højt niveau, så derfor er pladsen på årets hold ingen overraskelse.

Robert er som den eneste Superligaspiller stemt ind på holdet, og det er heller ikke en overraskelse - især ikke hvis man kigger nærmere på Roberts forrygende forår for FC København, hvor han både nationalt og internationalt har vist sig frem på fineste vis.

Stort tillykke til begge med pladsen på årets hold - det er en meget fortjent hæder.