Tak for 2017

Så er endnu et år snart gået, og det blev et år, som bød på mange opture.

Der var VM-kvalifikation for Danmark, der var masser scoringer og assists, der var kontraktforlængelser og klubskifter, der var unge spillere, som trådte ind i voksenfodbolden, der var mesterskaber og topscorertitel, unge talenter på fine landsholdsopgaver, spillere som rejste sig efter længere tids modgang, og det hele blev fulgt tæt og med stor fornøjelse.

BTAM vil gerne takke spillerne, deres familier, klubberne og alle øvrige samarbejdspartnere for et dejligt 2017 - vi ser frem til at fortsætte i samme stil i det kommende år med ønsket om et godt og lykkebringende nytår for jer alle.