Syvende sæsonmål af Braithwaite

Der var danskermøde i weekendens franske Ligue 1, da Nantes, med Nikolaj Thomsen i startopstillingen, tog imod Toulouse, der sædvanen tro havde anfører Martin Braithwaite (Foto: Getty Images) med blandt de 11 startende.

Og Braithwaite viste endnu engang sin målfarlighed, da han seks minutter inden pausen omsatte et straffespark og dermed nåede op på syv sæsonscoringer.

I overtiden fik Nantes dog udlignet til 1-1 foran godt 21.000 tilskuere. Med resultatet forsvarede Braithwaite og Toulouse sin sjetteplads i den bedste franske fodboldrække.