Succes for unge FCK-talenter

Hele fire af BTAM's spillere var med, da FC København i Youth League tog imod Porto. Mads Roerslev, Luka Racic, Nicholas Nartey og Nicklas Røjkjær var med hos københavnerne i opgøret på Østerbro Stadion.

Specielt de to sidste spillede markante roller i et opgør, som FCK-mandskabet vandt med 3-1 trods en 1-0 føring til gæsterne. Nicholas Nartey snittede med hovedet udligningen til 1-1 i nettet på en præcis frisparksbold fra Nicklas Røjkjær, senere havde Røjkjær selv sidste fod på bolden, da han iskoldt hamrede 2-1 scoringen ind bag en sagesløs Porto-keeper.

Næste opgave for FCK bliver udekampen mod Club Brügge den 7. december.