Straffesparksredning var ikke nok

Oprykkerne fra Huddersfield Town besøgte i weekenden det legendariske Anfield Road i Liverpool, og udover et Premier League-møde var det også et møde mellem to managers, der er gode venner.

Jürgen Klopp var på plads hos værterne, mens David Wagner stod i spidsen for et Huddersfield-mandskab, der havde BTAM-profilerne Jonas Lössl (Foto: Getty Images) og Mathias Zanka med i startopstillingen.

Førstnævnte viste sit høje niveau, da Jonas ved stillingen 0-0 klarede et straffespark fra Liverpools Mohamed Salah. I sidste ende hjalp det dog ikke, da Liverpool vandt opgøret med 3-0. Huddersfield er nummer 13 i Premier League, og næste opgave for Jonas og Zanka er en hjemmebanekamp mod West Bromwich Albion.