Stort skifte for Lukas Hradecky

Efter tre gode år hos Eintracht Frankfurt skifter 28-årige Lukas Hradecky (Foto: Getty Images) til Bayer Leverkusen på en femårig kontrakt.

Dermed tager Lukas endnu et step op i en karriere, som BTAM er stolt af at have været en del af. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen og følge Lukas’ høje niveau i Bundesligaen efter skiftet fra danske Brøndby IF, og han har været en vigtig del af Frankfurt-mandskabets flotte resultater de seneste sæsoner – kulminerende med pokalsejren over Bayern München i år.

Vi glæder os til at følge Lukas i en af Bundesligaens største klubber, og vi glæder os ligeledes over, at Bayer Leverkusen får en både fremragende målmand og et godt menneske.

​Held og lykke i Leverkusen, Lukas - alle hos BTAM glæder sig enormt på dine vegne.