Storsejr til unge BTAM-spillere

Det nye danske U17-landshold indledte på overbevisende måde den internordiske turnering på Island.

I første kamp vandt danskerne med hele 8-1 over Færøerne, og med på holdet var fire BTAM-spillere i skikkelse af Oliver Villadsen fra FC Nordsjælland, Nikolas Dyhr fra FC Midtjylland, Muamer Brajanac fra Brøndby IF, og Gustav Mogensen fra AGF.

Især sidstnævnte hyggede sig med et hattrick, og Muamer kom også på måltavlen en enkelt gang. Tirsdag venter der dog anderledes hård modstand, når Danmark møder Sverige.

Stort tillykke med storsejren.