Stærkt clean sheet af Jesper Hansen

Han arbejdede hårdt for det, Jesper Hansen (Foto: Getty Images), men FC Midtjylland-målmanden fik sit clean sheet mod Vendsyssel FF i Superligaen.

Hjemme på MCH Arena vandt de regerende danske mestre med 3-0 over de nordjyske oprykkere, og Jesper præsterede flere flotte redninger på vej mod tre nye point for topholdet.

Med hos FC Midtjylland havde BTAM også Rasmus Nicolaisen, Jakob Poulsen og Paul Onuachu, og sidstnævnte gjorde sig i den grad også bemærket. Paul headede 1-0 målet ind, og han var bestemt også involveret i midtjydernes andet mål, som endte med at blive noteret som et selvmål.

Stort tillykke med sejr, scoringer og ikke mindst clean sheet.