Smukt farvel fra Skov

Silkeborg IF var på hælene inden returopgøret mod OB på Mascot Park, og sejren på 2-1 var da heller ikke nok til at snuppe den samlede sejr og dermed adgang til flere kampe i Superligaens playoff-spil.

Til gengæld var gevinsten et værdigt farvel til Mascot Park, der efter sommerferien afløses af Jysk Park, og Robert Skov leverede sit eget smukke farvel, da han scorede begge hjemmeholdets mål i Silkeborg.

Robert blev efterfølgende et naturligt valg som man of the match hos værterne - hvilket indbragte en voksen flaske champagne.