Smuk Mattsson-scoring sikrede sejren

I Danmarks næstbedste fodboldrække besøgte Silkeborg IF søndag FC Fredericia, og der var tale om en direkte duel om rækkens tredjeplads.

Det begyndte bedst for gæsterne, som midt i første halvleg kom foran 1-0, men lige inden pausen udlignede FC Fredericia til 1-1, som længe lignede udgangen på det opgør. Altså indtil Magnus Mattsson (Foto: Silkeborg IF) tog fat.

Den teknisk stærke offensivspiller bragte sig i en perfekt position på kanten af feltet, og med et perfekt spark sendte Magnus bolden over i det lange hjørne. En smuk scoring, som endte med at sende tre point med Magnus og holdkammeraterne hjem til Silkeborg.

Der var flere BTAM-mål i den næstbedste række, for i Hvidovre var Viborg FF på besøg, og gæsterne vandt med sikre 3-1 efter en pauseføring på 3-0.

Det første mål stod Nicklas Røjkjær for allerede i første minut, og godt 10 minutter senere øgede Oliver Thychosen føringen til 2-0.

Stort tillykke med sejre og scoringer.