Sent sejrsmål af Ahmed Daghim

I den danske U19-liga var FC København i denne runde på udebane mod Silkeborg IF, og det lignede længe en pointdeling via 1-1.

Men i dommerens tillægstid slog Ahmed Daghim (Foto: Getty Images) til, og han skaffede dermed københavnerne alle tre point.

I samme række var der topkamp i Aalborg, hvor AaB var vært for FC Midtjylland, og opgøret endte med en 2-1 sejr til værterne - gæsternes mål sørgede Oliver Olsen for. FC Midtjylland holder dog fast i førstepladsen, men nu er det kun i kraft af en bedre målscore end AaB.

I U17-ligaen var der ligeledes BTAM-scoringer, men for Rasmus Højlund rakte det ikke ret langt, da FC København tabte 4-1 hos Silkeborg IF.

Anderledes glæde var der i Vejle, hvor Wahid Faghir med et smukt langskudsmål åbnede scoringen på vej mod Vejle Boldklubs 2-1 sejr over Brøndby IF.

Stort tillykke med scoringerne.