Seks landsholdsaktuelle BTAM-spillere

Både U20- og U21-landsholdet har opgaver foran sig, og BTAM er repræsenteret på begge landshold.

På U20-landsholdet er Mads Døhr Thychosen (Foto: Getty Images) fra AC Horsens udtaget, og det danske hold møder i to testkampe Sverige på udebane. Kampene spilles den 4. og 7. oktober.

Hele fem BTAM-spillere er med på det U21-landshold, som landstræner Niels Frederiksen udtog mandag først på eftermiddagen. Asger Sørensen fra Regensburg, Joakim Mæhle fra Genk, Jacob Bruun Larsen fra Borussia Dortmund, Robert Skov fra Silkeborg IF samt FC Nordsjællands Victor Nelsson er med, og Danmark spiller den 6. oktober på hjemmebane i Aalborg mod Georgien, mens Finland venter i Helsinki fire dage senere. Begge opgør er EM-kvalifikationskampe.

Stort tillykke med udtagelsen - stærkt gået.