Seks BTAM-spillere klar til VM

Landstræner Åge Hareide satte søndag navne på de 23 spillere, som skal repræsentere Danmark ved VM-slutrunden i Rusland.

Hele seks BTAM-spillere er med blandt de udvalgte - på målmandsposten er både den kommende Frankfurt-målmand Frederik Rønnow og Huddersfield-keeper Jonas Lössl med.

I forsvaret er både Mathias "Zanka" Jørgensen fra Huddersfield og Jonas Knudsen fra Ipswich med, mens rutinerede William Kvist fra FC København er med blandt alternativerne til den danske midtbane.

Helt fremme er Martin Braithwaite (Foto: Getty Images) fra Bordeaux med som en af dem, der skal skaffe danske scoringer mod Peru (16. juni), Australien (21. juni) og Frankrig (26. juni).

Danskerne spiller den sidste forberedelseskamp på lørdag, mod Mexico på Brøndby Stadion, og to dage senere flyver landsholdet til Rusland.

Stort tillykke med udtagelsen - vi ser til at følge jer alle på den helt store scene.