Robert Skov i hovedrollen mod Georgien

FC Københavns Robert Skov (Foto: Getty Images) spillede en væsentlig hovedrolle, da det danske U21-landshold spillede EM-kvalifikationskamp på udebane mod Georgien.

Han scorede et enkelt mål og sørgede for en assist til danskernes andet mål i et opgør, der sluttede 2-2. Udover Robert var Victor Nelsson fra FC Nordsjælland og Jacob Bruun Larsen fra Stuttgart i startopstillingen, og undervejs kom Asger Sørensen og Mads Døhr Thychosen på banen.

Da Polen vandt sin kamp i denne runde, er polakkerne nu nummer et i puljen - et point foran Danmark.

Det danske U19-landshold spillede også 2-2, mod Østrig i Elite Round, og det var ikke nok til at sikre de unge danskere en plads i sommerens EM-slutrunde.

BTAM havde Mads Roerslev og Luka Racic fra FC København i startopstillingen, og det samme var FC Midtjyllands Andreas Poulsen og Mikkel Damsgaard fra FC Nordsjælland. Undervejs kom Morten Hjulmand fra FC København ind, det samme gjorde Silkeborg IF's Magnus Mattsson, og sidstnævnte fremtvang det straffespark, som førte til Danmarks anden scoring.