Rasmus Nicolaisen Man of the Match

Lørdag aften var der BTAM-møde på MCH Arena i Herning, hvor de danske mestre FC Midtjylland var vært for AGF i de to klubbers Superligapremiere.

Med hos hjemmeholdet var Jesper Hansen, Jakob Poulsen, Paul Onuachu samt unge Rasmus Nicolaisen (Foto: Getty Images), mens Casper Højer Nielsen var med i århusianernes startopstilling.

Opgøret endte uden scoringer, men hos hjemmeholdet leverede især Rasmus en fremragende indsats i forsvaret, hvor han spillede sammen med Erik Sviatchenko og Bubacarr Sanneh.

Så overbevisende var Rasmus' indsats, at han efter kampen blev kåret som Man of the Match hos hjemmeholdet.

Stort tillykke, Rasmus - stærkt gået.