Paul kåret som månedens spiller

Månedens spiller i Superligaen i maj er 201 centimeters målfarlighed.

Paul Onuachu fra FC Midtjylland blev i konkurrencen med Jesper Hansen fra Lyngby og holdkammeraten Mikkel Duelund kåret som månedens spiller i en måned, hvor midtjyderne har vundet tre ud af fire kampe og dermed står klar til en direkte duel med Lyngby om bronzemedaljerne.

Paul har i disse fire kampe scoret fire mål, og det var FC Midtjylland-anfører Jakob Poulsen, som overrakte prisen til den lange angriber, der udtrykte store glæde over hæderen.

Stort tillykke til Paul med prisen - og naturligvis også klap på skulderen til Jesper for nomineringen.