Onuachu lynede to gange

De får det ikke sjovt her. Sådan sagde AC Horsens-cheftræner Bo Henriksen inden søndagens hjemmekamp i Superligaen mod FC Midtjylland, men det havde gæsternes Paul Onuachu (Foto: Getty Images) ikke fået fat i. Eller også var han bare ligeglad. Den lange angriber lynede nemlig to gange, og var i den grad med til at skabe et solidt fundament til 5-1 sejren.

Med i midtjydernes startopstilling var andre BTAM-spillere som Patrick Banggaard og Jakob Poulsen, og de to spillede, i lighed med Paul Onuachu, hele kampen for et FC Midtjylland-mandskab, der i forhold til effektivitet var klasser over værterne.