Oliver Thychosen fylder 25 år

I dag er der fest i fodbolddynastiet Thychosen, for Viborg FF-spilleren Oliver Thychosen (Foto: Getty Images) fylder 25 år.

Oliver fik sin fodboldopdragelse i Vejle Boldklub, men i sommeren 2013 underskrev den hurtige offensivspiller en kontrakt med Superligaklubben FC Nordsjælland. Her var han indtil et lejemål i barndomsklubben i foråret 2016, inden Viborg FF hentede ham til domkirkebyen på en treårig kontrakt i sommeren 2016.

Stort tillykke med dagen til Oliver - som vi glæder os til at se tilbage på banen efter en lang skadespause.