Oliver Olsen som nordisk mester

Esbjerg fB er nordisk mester for U19-hold.

Det blev udgangen på mesterskaberne i Gøteborg, hvor sydvestjyderne i finalen mødte de forsvarende mestre fra FC Midtjylland, der havde Nicolai Damkjær med på holdet.

Hos Esbjerg fB var Oliver Olsen (Foto: Esbjerg fB) med i truppen, og efter sin indskiftning kom han til at spille en rolle, da kampen skulle afgøres på straffespark.

Den ordinære kamp sluttede 1-1, men i straffesparkskonkurrencen var der klasseforskel. Esbjerg fB udnyttede sine tre første forsøg, det andet af dem sørgede Oliver for at sende i nettet, og da FC Midtjylland misbrugte alle sine spark, var det mesterskab afgjort.

Stort tillykke til Oliver og Esbjerg fB.