Nyt clean sheet af Jeppe Højbjerg

Han har prøvet det før i denne sæson, men det virker til, at Esbjerg fB-målmand Jeppe Højbjerg (Foto: Getty Images) aldrig bliver træt af det.

Søndag eftermiddag præsterede han sit syvende clean sheet i denne Superligasæson, og det gjorde han på BioNutria Park Randers, hvor sydvestjyderne sikrede sig en stensikker 2-0 sejr - en gevinst som endda blev sikret med en spiller i undertal i mere end en time efter Parunashvilis udvisning.

Dermed konsoliderede Esbjerg fB sig på den overraskende tredjeplads i Superligaen, og BTAM var udover Jeppe også repræsenteret af Jesper Lauridsen hos vinderholdet.

Stort tillykke med sejren - og med endnu et clean sheet, Jeppe. Stærkt gået.