Nyt clean sheet af Hradecky

Lukas Hradecky (Foto: Getty Images) fik endnu en sejr i den tyske Bundesliga, da han sammen med klubkammeraterne i Eintracht Frankfurt vandt med 2-0 på hjemmebane mod oprykkerne fra Darmstadt.

Med endnu et clean sheet er Hradecky og Frankfurt-mandskabet nu på tredjepladsen, der giver adgang til Champions League, men der er hård kamp i toppen, da Dortmund og Hoffenheim bare er et enkelt point efter Frankfurt.

På Commerzbank Arena jublede hovedparten af de 51.000 tilskuere over hjemmesejren, mens en anden BTAM-spiller, unge Patrick Banggaard, for første gang fik en lille bid af Tysklands bedste fodboldrække. Efter sit skifte fra FC Midtjylland var Banggaard med på bænken hos gæsterne fra Darmstadt - dog uden at komme i kamp denne gang.