Ny scoring af Paul Onuachu

Paul Onuachu (Foto: Getty Images) var atter på pletten, da FC Midtjylland hjemme på MCH Arena i Herning vandt Superligaopgøret med 2-1 over Randers FC.

Det var Pauls anden Superligascoring i denne sæson, og målet til 1-0 faldt efter sublimt teknisk arbejde tæt under Randers-målet. BTAM var ligeledes repræsenteret af Jesper Hansen og Jakob Poulsen hos værterne, mens Marcus Mølvadgaard var med på Randers FC-mandskabet.

Inden kampen blev FC Midtjylland-anfører Jakob Poulsen hyldet for sin kamp nummer 200 i klubben. Den spillede han i Europa League-opgøret i Polen mod Arka Gdynia.

Stort tillykke med målet til Paul og med jubilæet til Jakob.