Muamer Brajanac bomber i EM-kvalen

Det danske U17-landshold kom godt i gang med EM-kvalifikationen i Estland, hvor danskerne indledte med en kamp mod værtsnationen.

BTAM havde Nikolas Dyhr (FC Midtjylland), Oliver Villadsen (FC Nordsjælland) og Muamer Brajanac (Brøndby IF, foto til venstre) med i startopstillingen, mens Gustav Mogensen AGF kom ind i anden halvleg.

Det blev et tæt opgør, hvor det danske hold dog producerede chancer nok til at bringe sig i front, men da kampen gik ind i dommerens tillægstid, var stillingen fortsat 0-0. Det var den dog ikke kort efter, for Muamer udnyttede nemlig usvigeligt sikkert, det straffespark danskerne fik, da en af hjemmeholdets spillere havde hånd på bolden i eget felt.

1-0 og perfekt begyndelse for Danmark, der onsdag møder Andorra klokken 14.00 (dansk tid).

Stort tillykke med sejren og med scoringen til Muamer.