Mesterskaber kom i hus

Esbjerg fB kendte betingelserne inden sidste spillerunde i U19 Ligaen - sejr over AaB på Blue Water Arena ville sikre sydvestjyderne det danske mesterskab foran FC Midtjylland.

Og en sejr var præcis, hvad værterne fik. Med BTAM-spillerne Jeppe Schultz og Oliver Olsen (Foto: Esbjerg fB) på holdet, afgjorde Esbjerg-mandskabet tingene med to scoringer i begyndelsen af anden halvleg.

Scoringen til 2-0 stod Jeppe endda for, og det gjorde han foran 900 tilskuere. Stort tillykke til Jeppe og Oliver med det danske mesterskab.

Også i U17 Ligaen blev tingene afgjort, og hos de nykårede danske mestre fra AGF er BTAM repræsenteret af Gustav Mogensen. Århusianerne sikrede sig titlen uden at spille, fordi et nederlag til forfølgerne fra FC Nordsjælland var nok.

Stort tillykke med DM-titlen til Gustav.