Marcus Mølvadgaard skal hente erfaring i Hvidovre IF

Konkurrencen om angrebspladserne i Randers FC er hård, og derfor har kronjyderne udlejet 19-årige Marcus Mølvadgaard (Foto: Getty Images) til Hvidovre IF.

Marcus skal i københavnerklubben hente erfaring og spilletid, og i skrivende stund er Hvidovre IF placeret som nummer 11 i Nordicbet Ligaen.

- Hvis Marcus skal udvikle sig yderligere, kræver det mere spilletid, og det håber vi, han får meget af i Hvidovre IF i den kommende halvsæson, så han efter sæsonen vender endnu stærkere tilbage, siger Søren Pedersen, der er sportslig og kommerciel direktør i Randers FC.

Vi ønsker Marcus held og lykke - vi glæder os til at følge ham i den traditionsrige klub.