Marcus atter i landsholdstrøjen

Den 18. oktober møder det danske U18-landshold Hviderusland i Skjern, et par dage efter spiller de to lande igen mod hinanden, denne gang i Vildbjerg, og landstræner Claus Nørgaard har udtaget sin trup til de to opgør.

Med i truppen er angriber Marcus Mølvadgaard, der til daglig gør sig hos Randers, og Marcus har inden de to kampe mod Hviderusland spillet to U18-landskampe.